Kronik: Bring naturen tilbage til børnene

P1860835

Bring naturen tilbage til børnene

Af Mariella Harpelunde Jensen, direktør i Dansk Hulebyg

Barndommens hule i den vilde natur er et skatkammer fyldt med alt det, som et barn har brug for. Her opdages naturen, her bruges de praktiske færdigheder til noget meningsfyldt, her trænes nysgerrigheden, lederskabet, fællesskabet og kunsten at lege frit. Derfor er vi vilde med huler i Dansk Hulebyg og i år bygger vi over 30 fantastiske konstruktioner sammen med mere end 1.000 børn i alderen 4 – 14 år i hele Danmark, men vi er desværre også bekymrede, for vi oplever at danske børns fri leg i naturen er truet og hvis vi ikke hjælpes ad findes den snart kun i historiebøgerne.

Vi er vist alle klar over, at børn i Danmark opholder sig mindre udendørs end vi, deres forældre og bedsteforældre gjorde, da vi var børn. Der er mange grunde til dette. Børnene er låst i institutioner i dagtimerne i hverdagen, de bruger meget tid på de elektroniske medier, hvor de har det rigtig sjovt og så har børnene ikke længere mulighed for at lege frit i naturen på samme måde som generationerne før dem. Åen på vej til skole ligger ikke åben og klar til leg, som den gjorde i 1960erne, men har længe ligget i drænrør under grusstien. Skolevejen har også ændret sig, biltrafikken er eksploderet, siden 1960erne er antallet af biler mere end tredoblet fra 745.000 til 2.391.000 og en tredjedel af Danmarks børn hver dag bliver kørt til skole i bil af deres forældre. Derudover er Danmark mere bebygget end for 50 år siden og byområderne er i kraftig vækst. Naturen er ikke længere et livsvilkår, men et tilvalg og der er ikke mange Ole Lund Kirkegårdske haver med æblerov tilbage.

 Når danske børn i dag færdes udendørs er det hovedsageligt i haven eller på sportsanlæg, under 10 procent af børnene færdes i skov og krat, ved strand, sø og å i fritiden. De dele af Danmarks areal, som består af fredet vild natur er i stedet overtaget af gamle mennesker; ornitologer, motionsløbere, mountainbikers, såkaldte naturelskere og ingen gør en seriøs indsats for at give børnene adgang til den vilde natur. Skoler, daginstitutioner og spejdergrupper bruger mange steder skov og strand, men ofte som en del af styrede forløb og formelle læringsplaner, derfor bliver naturen for mange børn forbundet med læring, lektier og pligt, noget “man går til” og derfor kan det heller ikke overraske nogen, at børnene ikke kender naturen som et personligt privat rum og ikke længes efter den. Man kan faktisk godt sige at “den fri leg i den vilde natur” er et kulturfænomen, som hører til en tidsperiode fra 1930’erne til 1970erne, en tid hvor naturen var tilgængelig og internettet og mobiltelefonen ikke var opfundet. Mange kulturelle skikke har gennem tiden domineret det danske samfund og er forsvundet igen. Spørgsmålet er, om det egentlig gør noget, hvis den fri leg i naturen forsvinder helt?

 I Dansk Hulebyg mener vi, at; JA det gør noget. Det mest spændende sted at starte sit liv som et nyt lille menneske er i fri leg under åben himmel. Her trænes krop, sanser og hjerne og børnene udvikler sig og vokser sig sunde, stærke og kloge i naturen. Alle undersøgelser viser at børn ikke udvikler sig lige så godt indendørs. Men vi skal se at komme i gang med at tænke nyt, bruge teknologien til at inspirere og kræve noget af dem der lige nu “sidder” på naturen. Den danske natur skal med andre ord tilbage til børnene.

Hvis du trykker på en mariehøne der sidder i håndfladen, måske for at få den til at flyve “Op til Vorherre og bede om godt vejr imorgen”, så kan der komme en gul klæbrig substans ud af det lille insekt og det er faktisk oplagt at stikke tungen ud og smage på det gule, hvis du er bare lidt nysgerrig. Oplevelsen er bitter, stærk og ikke behagelig. Måske har du prøvet det og kender smagen? Du gjorde nok ikke opdagelsen, mens dine forældre så på, det var nok et forsøg du lavede, som barn og alene. Det skete nok under fri leg, dvs. en leg som ikke var tilrettelagt af nogen, ikke pædagog-styret, forældre-styret eller lærerstyret. Men hvor mange af os voksne ville stoppe en 6 årig der smagte på den gule substans, hvis vi så det ske? Og hvor mange af os ville efterfølgende respektere barnet for eksperimentet? Hvor mange af os forsvarer egentlig vores børns ret til at lege frit?

 Dansk hulebygs erfaringer viser, at tre faktorer er afgørende for børnenes fri leg. Den ene faktor er adgangen til et sted, hvor man kan lege udendørs. Det er selvsagt en udfordring i byerne, men her kan en altan, en gårdhave eller et krat være et fristed. Den anden faktor er børnenes evne til at håndtere de risikofyldte situationer, som den fri leg indebærer. Du skal nemlig kende dine grænser ellers kommer du til skade. Det handler om at kunne mærke, om du har styrken til at kravle højere op i træet, for du skal også ned igen, det handler om at kunne overskue afstanden fra bækkens bred til den modsatte bred med fare for våde sko og sokker, hvis du regner forkert. Det lyder måske enkelt, men det er det ikke, når man er 8 år og 130 cm høj. Alle disse vurderinger er baseret på erfaringer, på forsøg som gik godt, og forsøg som mislykkedes. Undersøgelser viser, at børn med et godt samspil mellem sanser, hjerne og krop leger bedre, har det bedre fysisk, psykisk, socialt og har bedre muligheder for læring. Hos Dansk Hulebyg møder vi desværre også en del børn der ikke er vant til at lege frit udenfor og med dem er historien en anden. Disse børn er utrygge og utilpas under åben himmel. Vi har mødt børn der ikke kan lege, der ikke har lært at cykle, selvom de går i 5. klasse, børn som ingen rumforståelse har og vi har mødt børn der blev så udmattede af tre timers fysisk leg, at de simpelthen faldt i søvn på stedet. Faktum er, at hvert sjette barn, som i dag starter i skole, er understimuleret sansemotorisk og har motoriske vanskeligheder. Det tager længere tid at få disse børn med i hulebyggeriet, men det lykkes heldigvis næsten altid.

 Den tredje og sidste faktor, som er afgørende for den fri leg er forældrenes tillid til sig selv. Det er centralt at vi selv tror på, at vi kan introducere den fri leg til vores børn, lære fra os, når vi løber gennem skoven og børnene snubler, vurdere farer og risici og passe på ungerne, mens vi slipper dem fri. Selvtillid som forælder skaber tillid hele vejen rundt, ikke mindst hos børnene og det gør ikke noget at man som forælder starter som amatør og langsomt får mere rutine i at lege. Ingen er ekspert fra begyndelsen, det er sjovt at vokse sammen med sine børn.

Den fri leg i naturen er truet, for selvom man bor i nærheden af skoven eller parken, er der mange børn der ikke må lege her alene med vennerne, fordi mor og far er utrygge ved f.eks kriminalitet, pædofile eller trafik. Man må ikke tænde bål til snobrødsbagning i haverne i de større byer af frygt for de forurenende partikler fra det rygende bål, man må ikke have hund eller kat i de almennyttige boliger og der skal søges byggetilladelse, hvis man f.eks vil bygge en hule i sommerhuset. Samlet set kan man sige, at naturen og mange af de udendørs områder i Danmark ikke længere er steder, hvor børn må lege. Vi voksne er blevet enige om at det er for farligt, for upraktisk og for støjende at børnene skal lege i vores ekstremt regulerede verden. Trampolinen er vores tids kravlegård eller hamsterhjul, her må de små lege “frit”. Vi nødt til at slå os sammen og arbejde bredt for at vi her i Danmark tager den fri leg i naturen alvorligt, fordi den er så vigtig for børnenes udvikling. Vi må skabe nye muligheder for de børn der vokser op indendørs, for det er virkeligheden i dag for mange danske børn: en hel barndom indendørs.

Link til Kristeligt Dagblad