Rewilding i børnehavehøjde

A6D22AD7-B9AD-4342-AB43-CEBA0F42844A

På Hulebyggerlaboratoriet er vi gået igang med vores rewilding-projekt med en gruppe børnehavebørn fra Sorø, som løber frem til sommerferien.

Vi skal bygge hule af naturmaterialer, finde spor efter dyr i skoven, bygge pindsvinehuler og sætte pindsvin ud i skoven i håbet om at genetablere en pindsvinebestand i skoven, vi skal bygge bålsted, undersøge vores sø som har vist sig at være et dødishul fra istiden med en erhvervsdykker, og sætte et par gedder ud sammen med den lokale fiskeklub.

Og så skal vi lege og bygge videre på hulen, hoppe og trille ned af bakken og gå på opdagelse i forårslandskabet.

Det er allerede en fest. Vi startede det hele 21. marts og Emil fandt sin ynglingspind og bandt 10 knuder, Thomas trillede ned af bakken, Ida fortalte, hvor hun har fået sit smil fra ( mormor) og der blev holdt ormevagt over to orme, så fuglene ikke tager dem.

Næste gang skal vi beklæde hulen med smukke tagrør, så den blir vandtæt. 

Projektet er støttet af FÆLLESKASSENs grønne pulje

fælleskassen

P1900970P1900974 2P1900981P1900995P1910003P1910009