Hulebyg med tækkemænd, tagrør og søgræs

C6313B47-27E7-42C8-9BC9-F8552F4F7926

Hulebyggeri med tækkemænd og tagrør

Kan du huske din barndoms huler? Byggede du af gamle brædder fra bedstefars værksted eller af grene i skoven? Ellers måske af tagrør? Lige meget hvilke materialer du byggede din hule af, så kan du sikkert både huske rummet du skabte, stemningen og hvem der udover dig havde adgang til hulen. “Sådan er det nemlig med huler, de er en del af barndommens land”, fortæller Mariella Harpelunde Jensen, som er huledirektør i den lille socialøkonomiske virksomhed Dansk Hulebyg, som i 2014 stod bag tv-serien af samme navn til DRs børnekanal Ramasjang. Dansk Hulebyg har efterfølgende gjort det til en lille virksomhed at bygge huler med børn og voksne over hele Danmark. I 2019 bygges der huler i både Horsens, Svendborg, Hornsherred, Roskilde, i Københavns havn, på Falster og til Heartland festivalen på Fyn.

En af Dansk Hulebygs årlige tilbagevendende begivenheder er en hulebyggercamp med 30 udvalgte skoleelever fra 5. klasse med fire dages hulebyggeri i skovene syd for Sorø på Sjælland og her blev der i år bygget huler med både tagrør og søgræs, og med assistance fra erfarne tækkemænd. “Det startede faktisk med, at vi for nogle år siden byggede en vandmøllehule ved den lokale sø i Tystrup-Bavelse og opdagede de grønne levende tagrør – og vi blev fascinerede af materialet”, fortæller Mariella. Hulebyggerne fra Dansk Hulebyg begyndte at høste i den lokale sø om vinteren og blev gladede og gladere for det spændende materiale, som de brugte til at beklæde flere af deres forskellige huler. “Under forberedelserne til vores årlige hulebyggercamp her i 2019 fik vi så ideen om at beklæde en hule med tagrør og søgræs på mere traditionel vis og så gik det hurtigt”, fortsætter hun.

Hulebyggerne kontaktede den lokale tækkemand, Carlo F. Christensen i Stenlille, “Og før vi fik set os om kørte vi afsted med et kæmpe trailerlæs fyldt med rør som vi havde fået forærende af tækkefirmaets direktør Thor”, fortæller huledirektøren. Det lykkedes også Hulebyggerne at få kontakt med tækkemand Mathias Durafour fra http://www.taektaek.dk i Nordsjælland og Mathias lovede at stille både viden og værktøj til rådighed under selve hulecampen.

Ialt ti børn i alderen 11-12 år arbejdede sammen med to hulemestre på hulens tre a-formede konstruktioner og da grundkonstruktionen var oppe, dukkede Mathias og hans tækkemænd op med tækkeskruer, skruemaskine med tække-bit, strammere og klappere. “Det endte med at Mathias og hans kolleger tækkede med børnene i fem timer og 5. klasserne fik virkelig lov selv at stå med værktøj og materialer”, forklarer Mariella. “Alle var nærmest høje af at få lov at arbejde med de professionelle tækkemænd”, fortsætter hun. De ti børn på den tækkede hule arbejdede i 10 timer og sluttede først da klokken ringede til aftensmad på hulebygger-campen. “De var ikke til at stoppe”, fortæller Mariella.

Normalt arbejder Dansk Hulebygs specialuddannede hulemestre med træ som det foretrukne byggemateriale. “Vi vil helst arbejde med bæredygtige materialer og inspirere børnene til at tænke over at byggeriet også kan medvirke til at skåne natur og klima”, fortsætter Mariella. “Men nye materialer er inspirerende og det har været så sjovt at arbejde med tagrør, som jo i den grad er et bæredygtigt materiale ”. Børnene overnattede i hulen den sidste nat på campen i skoven og selvom det regnede lidt, lå de tørt og godt under de smukke rør”.

0C53988E-A9B3-4936-9201-CED7AF46281C04F5BB5D-9DC3-4B60-871E-193A0C7D7D8255C8BCCB-588A-43F5-ABEF-8C8F21EF4C9884651547-CBAA-4187-A15A-0E44E8B02378BDBAE44C-F637-4CCE-82D8-D91B6536A498312B264A-C4A1-4AFF-A214-65DC612CE95F4307E529-40D0-4C81-BE2E-75623E8E4D27839D51CE-42C6-44E4-A854-24A69F947A715FC9B06E-41C1-4797-A0E4-08AA82A86718C82DA9D6-FB58-4C16-A0FF-665AB2B066FC52031EA0-518E-42DC-B6FD-BECD02E1A105812C98CC-569B-464B-AFD3-803A9D8BF4D27B201869-DF63-42E5-AB41-8506D46330C28C7857AF-4567-4F0D-A517-4F8059136507BE92901D-AA2C-4A25-9962-86EBF70758D38598719C-2A22-47A9-A4D6-0D0CA7888886CA388E22-97F5-40F8-954F-7794A64389EE2B7C33AA-E3EF-473E-88B4-5F54F6FFA57562DE5649-B43A-4890-8927-0ACB4C6616AD6CCB7AAE-1304-4EF9-B42C-9D63D5649D4DDC700A59-60DD-4E56-AFF1-E2A51B81B324D2229D0D-5C8E-4A99-B1DC-62B94017D3173BFC2EAB-D8E8-4870-A822-3B2794A6A41A7A416ED6-F240-4623-90A7-1B0AC20E4660